Spørgsmål fra brevkassen

Tema: Skolebal

• "Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan lide den mad, der bliver serveret?"

Der er den mad der er. Du ved forhåbentlig ikke i forvejen, hvad der alligevel bliver serveret. Er du nu meget kræsen og frygter du det værste, så tag selv lidt med, som du kan spise senere på aften. Men vær positiv, for maden er sikkert mega lækker, så nyd maden og aften.

• "Mine veninder har fået mig med til at danse en dans til konkurrencen, til skoleballet. Jeg kunne godt lide tanken på det tidspunkt, men nu har jeg ikke rigtig lyst alligevel. Hvad skal jeg gøre?"

Hvis du er 100 på at du ikke har lyst, så sig fra over for dine veninder, og de ville helt sikkert kunne forstå det. Men vi ville give det en chance, det er sikkert rigtig sjovt og hyggeligt!

• "Hvad skal jeg tage på? Kjole eller bukser? Pigerne fra min klasse tager kjole på, men jeg føler mig ikke så tilpas i kjole. Hvad gør jeg?"

Vi ved at der også er andre der kommer i bukser. Derudover kan man også se rigtig godt ud i busker med en sød top. Bare du føler dig godt tilpas til skoleballet så er det lige meget om du bærer bukser eller kjole. Når alt kommer til alt, så skal du jo også bare have det sjovt med dine venner!

• "Jeg skal for første gang til det 'store skolebal' altså med syvende, ottende og niende. Hvordan forgår det?"

Den største forskel er nok, at maden bliver serveret ved borde med lærerne som tjenere. Efter man har spist sin portionsanrettede hovedret, skal alle eleverne gå ned i den nederste gymnastiksal, imens de mindre elever og lærer rydder bordene af og lave salen om til det typiske danse rum, som du kender fra de mindre klasser. Mere skal ikke afsløres, men bare rolig, vi kan sige fra erfaring, at det plejer at være rigtig sjovt!

• "Hvad laver man, hvis man siger ja til at hjælpe til i overbygningens skolebal?"

Først og fremmest servere man sammen med lærerne, for eleverne. Som nævnt ovenfor, hjælper mellemtrinnet også til med at få rykket bordene ud til siderne, så de ældre kan danse i salen. Efterfulgt hjælper man til med at "sælge" sodavand og slikposer.

• "Hvad vinder jeg, hvis jeg vinder konkurrencen?"

Det er meningen at det skal være en overraskelse, så det får vi desværre ikke at vide. Men det skal jo også være en gulerod!




Tak for spørgsmålene. Håber i kunne bruge vores svar til noget. Vi ønsker jer et godt skolebal!!
Ps. Næste uge er i velkommende til at stille spørgsmål om alt, hvad i vil.

Skrevet af: Mathilde, Caroline, Savannah & Anemone

      

10 god råd til dig med fritidsjob

1. Feriepenge - Du skal have 12,5% i feriepenge for hver krone du tjener.
2. Sørg for at have en kontrakt med dine arbejdsgiver og få dine forældre til at se den igennem.
3. Undersøg hvilke rettigheder du har, og sørg for at arbejdspladsen lever op til dem.
4. Husk at hvis dine arbejdsgiver behandler dig dårligt så sig fra.
5. Meld dig ind i en fagforening. Den er en god sikkerhed.
6. Dine arbejdsgiver skal sørger for at du bliver ordenligt udlært.
7. Hvis du er under 15 og har du ikke afsluttet 9. klasse skal dine forældre have besked fra dine arbejdsgiver angående dit arbejde.
8. Er du under 15 skal du have tilsyn fra en over 18, som du også kan søge hjælp hos.
9.  Dine arbejdsgiver må ikke fyre dig uden grund.
10.  Indstil altid stol eller andet udstyr inden du sætter dig ved kassen.

Jobpatruljen

fagbevægelsens hotline

nr. 80241010

Vi er alle Charlie Hebdo

Efter terrorangrebet i Paris, hvor 12 personer blev dræbt på det franske magasin Charlie Hebdo, er der meget, vi er fælles om.

Vi er fælles om at mærke kuldegysningerne ved tanken om, hvordan to hætteklædte mænd gik ind på redaktionen i det centrale Paris og åbnede ild med deres automatvåben. Vi er fælles om at sende tanker til de ægtefæller, kærester, børn og børnebørn, der har mistet. Vi er fælles om at forfærdes og fordømme, men vi er også fælles om at forsvare den ytringsfrihed, terrorangrebet utvivlsomt var et anslag mod.

I den forstand er vi – som bloggen med patos udtrykker – alle Charlie Hebdo. De efterladte – pårørende som kollegaer – er ene om at bære smerten, men vi bærer alle forpligtigelsen til, at de ikke står alene.

At betegne Charlie Hebdo som udpræget islamfjendsk vil dog bero på en misforståelse. Charlie Hebdo praktiserer en gammel – og i Frankrig særligt udviklet – tradition for at føre magtkritik gennem satire. Kritikken retter sig mod enhver form for magt – politisk, religiøs eller økonomisk. Eller som Charlie Hebdos chefredaktør sagde i sin tale, da magasinet i oktober modtog en pris fra Dansk PEN: "Charlie Hebdo har på 22 år fået 21 sagsanlæg. De 20 var fra katolske organisationer, kun ét fra islamister – det fik vi, da vi genoptrykte den mest spektakulære af Jyllands-Postens tegninger. Men tag ikke fejl: Også de højreekstreme katolikker er på politisk erobringstogt. Og politik er netop sagens kerne."

Ja, og til den kerne hører spørgsmålet: Hvorfor gør satire og humor ekstraordinært ondt på alle dem, der vil bestemme over alle andre? Hvorfor er det særligt pinefuldt for dem, der har det strammeste forhold til deres religion?

Er det fordi denne slags humor og satire udstiller deres mangel på kontrol? Er det derfor, de ikke har andet svar end en magtesløshed, i form af vold og i yderste tilfælde mord?

Satiretegninger må i sagens natur gå til yderligheder for at vække eftertankens latter. Det kan ikke gøres balanceret. Men det er ikke ensbetydende med en fribillet til at provokere for provokationens skyld. Ingen bør krænke unødigt. Det hører med til ethvert medies ansvar.

Men hvis nogen vil protestere mod den behandling, de udsættes for i både tegning og/eller ord, har de i vores del af verden to muligheder: Løse striden i dialog eller løse den i en retssal.

Det er denne helt grundlæggende indretning af vores samfund, der blev sat under angreb i Paris.

Gerningsmændene og alt, hvad de måtte være forbundet med, har allerede tiltvunget sig en magt, de ikke har nogen ret til. De har efterladt 12 familier med savn og sorg. De har efterladt et Frankrig grebet af frygt. Og de har frataget Charlie Hebdo – og alle andre – troen på, at man med humor og satire kan gå alle trusler i møde, uden det følges af voldlige konsekvenser.

Det er derfor, at Charlie Hebdos ret til ytringsfrihed er en kamp, vi alle må kæmpe.Vi må insistere på, at vi ikke vil lade os dominere af den angst, terroristerne ønsker at efterlade os med. Vi må stå sammen om de værdier om ytringsfrihed og tolerance, der i dag kan synes uendelig skrøbelige og ja, meningsløse. Men det er de værdier, der til alle tider vil gøre os – og vores åbne demokratier – usårlige over for intolerance og vold.

Med de ord efterlader vi her på redaktionen jer læsere med tid til eftertanke. Selvom Paris ligger i Frankrig, findes der også terrorister i Danmark.

Ny Brevkasse!

Brevkasse :-D

Vi har nu sat en brevkasse ned på biblioteket!!
Så det er bare ned og stille nogle spørgsmål som vi vil besvare hver torsdag.
Hver anden uge vil brevkassen have et tema og de andre uger kan i spørge om lige hvad i vil!
Det er selvfølgelig helt anonymt så jeres navne kommer IKKE til at stå på opslag og vi ved IKKE hvem der stiller spørgsmålene.

Hvordan er det egentlig at gå i 9. Klasse på Skolen På Duevej?

Nu er halvdelen af  skoleåret gået, men hvad synes 9. Klasserne egentlig ind til videre? Det er det sidste år af folkeskolen og afslutningen på det hele, lægger det ikke i sig selv op til, at det skal være et hårdt år med eksamener osv.

Forventningerne:

Hvad 9. Klasserne havde forventet:

Melina, Freja 9.a og Sophia 9.c havde forventet, det ville blive en del hårdere fagligt og at der ville komme en del prøver. Sebastian 9.c forventede at det ville blive en del hårdere psykisk, fordi 9. er det sidste år, det år der skulle afslutte folkeskolen på en god måde.

Hvad 8. Klasses eleverne forventer:

(anonym kilde) forventer, at der vil komme rigtig mange prøver og glæder sig ikke rigtigt.

Hvad glæder man sig egentlig til?

9. klasserne glæder sig til at få afsluttet folkeskolen med sidste skoledag. Sophia 9.c udtaler: ”Jeg glæder mig til sidste skoledag, fordi det bliver sjovt at give nomineringer og kåre en masse af de mindre klasser, endelig er det vores tur til at prøve det.”

Anonym kilde fra 8. klasserne udtaler, at det forventer det bliver meget hårdt med prøverne. Det eneste 8. Klasserne siger de glæder sig til, er praktik og lejrskole, så det virker, som om 8. klasserne frygter 9. Klasses året lidt, p.ga. prøverne, men er det virkelig så hårdt?

Ifølge 9. Klasserne er det lidt hårdere i forhold til 8. Klasse, men som Freja 9.a udtaler:

” det er lidt hårdt, men det er til at overkomme.” Melina 9.a og Sophia 9.c synes det er meget hårdt at gå i 9. klasse, p.ga. prøverne og afleveringerne, der kommer i stribevis. Melina 9.a synes også hun kan mærke lærerne, er blevet lidt strengere.

Lærer i 9.a Christian Nørfelt siger: ” Han synes eleverne er blevet mere fokuserede og at man godt kan mærke det er 9. Klassernes sidste år. Han siger at forskellen blandt eleverne i

9. klasse primært går på, hvem der er klar til at rykke videre på gymnasiet. Der er dem, der er dem, der er klar til det psykisk, men måske ikke det faglige, og så er der dem, der er klar til det faglige, men ikke  det psykiske. Han synes, at man kan mærke lige umiddelbart efter lejrskolen at sammenholdet bliver meget bedre i klasserne og ikke bare, fordi de er rykket i 9. Klasse, hvor det er sidste år sammen.

Ytringsfrihed

Om Ytringsfrihed

Overvågning af dig på din computer!

 

Har du fornyligt åbnet et link på en e-mail du har modtaget, fra en du ikke kender? Så er du måske en af de mange danskere, der lige nu er udsat for overvågning på deres computere! Ved at åbne noget så simpelt som en link på din computer, så kan du give hackere adgang til dit webcam. Det vil sige de kan filme dig uden du ved det. De kan endda sørge for at den grønne lampe i webcamet ikke lyser, så du ikke engang opdager det. Hvis de så filmer dig i en privat situation gennem din computer, så vil de højst sandsynligt afpresse dig med den, og afsløre den for alle du kender hvis ikke du betaler.

Du kan dog gøre noget for at beskytte dig mod denne overvågning: Tape webcamet til, så man ikke kan filme dig eller tage billeder, åben ikke links du ikke ved hvem kommer fra, og gå aldrig ind på mistænkelige websider.

 

Af: Sebastian Flemming Lytken Kvist

 

Brevduens nytårstale

2014 har været et begivenhedsrigt år. Både for verden og for Danmark.

Vi på Brevduen håber at alle er kommet godt ind i det nye år

Herhjemme i Danmark har vi virkelig været effektive hvad angår sport. Vi vandt en masse medaljer ved VM i svømning og blevet verdensmestre i triatlon. Og også inden for racersport er det virkelig gået godt. Der har virkelig kørt meget hjemme på skærmene og senest håndboldpigerne, der desværre måtte tage imod en 8. plads. Nu håber vi bare på at drengene kan køre noget hjem.

Vi værter i 1964 og i 2001, og nu skulle vi så til det igen. Danmark afholdt European Song Contest, som kostede os flere millioner kr., men som var en brag af en fest.Det blev nok årets helt store folkelige begivenhed herhjemme satte København på den anden ende, men skabte også debat ude foran TV-skærmene om, hvorvidt DR formåede at skabe en topprofessionel afvikling af det gigantiske show af kitch, glimmer og europop ude i de gamle B&W-haller. Og man må jo sige at det har de formået at klare det til UG.

Det var den østrigske ”kvinde” med det karakteristiske skæg der vandt. Flere tror at hun var bestemt til at vinde. Ikke fordi at hendes sang var god, eller fordi hun havde en flot kjole på, men pga. det som hun stod for, nemlig ytringsfrihed og retten til at være som man nu engang er. Et stort skridt mod at acceptere homoseksuelle.

Også en mindre festlig begivenhed er Danmark kommet i søgelyset for, nemlig da giraffen Marius blev aflivet og brugt som løvefoder. Det blev til en stor international debat, om hvorledes den skulle være dræbt eller ej, og dyreelskere demonstrerede foran den danske ZOO.

Der er mange konflikter, som man endnu ikke har fundet en løsning på.

For eksempel den 17juli blev et fly fra Malaysia Airlines skudt ned med en missil i Ukraine, nær den russiske grænse. Det er stadig ikke opklaret i dag, hvem der skød flyet ned. Om det var oprørsstyrkerne eller om det var det russisk eller ukrainsk millitær ved man ikke, men det beviser bare hvor anspændt situationen er.

Borgerkrigen i Syrien, har fyldt meget i 2014, og ud over den militære indsats, er Danmark blevet vært for flere tusinde flygtninge, der flygter fra deres hjemland, og fra det oprør mod det siddende styre som foregår dernede. Der er aldrig før kommet så mange asylansøgere over de danske grænser som nu. Vi skal alle holde sammen her i Danmark, og tage godt imod de nye flygtninge, lige meget om de skal blive her permanent, eller kun for en stund.

Mange danskere søger ud af landet for at hjælpe, hvor der virkelig er brug for det. Tænk på alle de mennesker der er døde af Ebola og alle de mennesker, det tager ned til Sierra Leone og prøver at bekæmpe den farlige sygdom. Det er så flot gjort af de mennesker, der tager ned og risikere deres eget liv for at redde andre mennesker. 

Der er ikke mange mennesker her i verdenen som kan sætte andres velbefindende før ens eget.

Siden 2000 har man arbejdet på de 8 mål der skal indfries i dette år. 2015-målene, som skulle forbedre levevilkårene for mennesker i udviklingslandene. Der er sket store fremskridt, og mange af målene er blevet indfriet. Der er blevet lavet meget, men der er stadig lang vej endnu for alle målene kan blive indfriet. Men nu hvor vi har fået udrettet noget, virker vejen ikke så lang, for vi ved at det vi gør bærer frugt.

Så nu siger vi farvel til 2014. Efterlader de dårlige minder, tager de gode med ind i det nye år, og tager i mod 2015 med åbne arme, og store forventninger. Forventninger om morgendagen, og forventninger til vores medmennesker. Lad os sammen gøre 2015 uforglemmeligt.2

Backstage bag kontorgangen.

Vi har været på besøg på kontoret, og spurgt skolesekretær Susan Braser og viceinspektør Hans Nymarsk.
Her er de 3 spørgsmål vi stilte:

• Hvad laver I til dagligt?
• Hvad synes I om stemningen her på kontorgangen?
• Hvor meget kaffe drikker I ca. om dagen?

Susan Braser har fortalte følgende:
"Hmm... hvad vi laver til daglig, altså Merete og jeg laver jo mange ting. Vi tager b.la. telefon opkald, og modtager og svarer på e-mails. Nogle gange bliver vi kimet ned af opkald fra, forældre og andre. Vi sidder med udmeldelse og indmeldelse af elever og lærer. Vi er jo også med på at der kommer børn ned og har brug for hjælp eller svar på noget, det sørger vi også for. Merete står jo for SFO-økonomien og jeg tager mig af økonomien på resten af skolen."

Vi spurgte hende så om det næste spørgsmål:
"Jeg synes at stemningen er rigtig hyggelig. Det er jo b.la. fordi de fleste af os har siddet her meget længe. Derudover er vi jo også samlet på samme etage lige overfor hinanden. Faktisk er vi den skole på frb. hvor vi har siddet her sammen så længe som vi jo har."

Ved det sidste spørgsmål svarer Susan at hun ca. drikker max. 0,5 l. kaffe om dagen..



Efter 'chatten' med Susan har vi interviewet Hans på samme måde. Han har svaret således på første spørgsmål:
"Puhha.. Ja, jeg står jo rigtig meget for skemaerne. Lige nu har jeg for eks. denne her mappe med en masse skemaer der skal være sat ind på computeren til på mandag. Det tager mig sådan ca. 1 time at få sat et skema ind for 1 årgang. Det tager altså rigtig lang tid. Jeg er også ansvarlig for at få sat en vikar ind, hvis en lærer bliver syg. Derudover er  jeg forberedt på at der kommer nogle forskellige ind og spørger mig om noget. Som f.eks. når 3 piger som jer kommer ind og spørger om nogle spørgsmål. Så det er et lidt forvirrende job, men dejlig varieret. Men der er nogle opgaver jeg ved jeg SKAL lave og så er der de små ting der dukker op ad vejen."

Efter det gode begrundede svar, stiller vi Hans det næste spørgsmål:
"Ja stemningen er rigtig hyggelig og vi er alle glade for at vi så let kan snakke med hinanden efter behov. Fordi til sammenligning med andre skoler, er vi jo tættere på hinanden og på andre skoler siger lærer at de næsten aldrig snakker med ledelsen, sådan er det jo heldigvis ikke her."

Det sidste spørgsmål om kaffen stiller vi, og Hans siger at han drikker alt for meget. Nærmere kom han det ikke.:-P


Det var et kort indblik på to af de vigtige personer, der kender godt til kontoret og kollegaerne.

(Skrevet af Savannah, Anemone og Mathilde)

Polandball om Fodbold

Bedste bøger om nytårsfortsæt

Har du fundet nogle nytårsfortsæt, men du ved ikke, hvad du skal gøre for at holde det, så prøv og se om der er nogle bøger her i listen, der kan hjælpe dig.
De er tit gode til råd om tilvænning eller måske bare som inspiration til, hvad dine nytårsfortsæt skal være? Der er utallige bøger om forskellige ting og råd der er gode for dig og din omverden. Det er jo stadig ikke for sent til at gøre dette år endnu bedre end de sidste.




Top 5 over bøger med fokus på hvad der er et godt liv:

1. Uperfekt, af Christian Bitz
2. Stærk, stærkere, sund, af Rikke Hørlykke
3. Toptrimmet på 12 uger, af Anne Bech (Mere til optræning på rekordtid)
4. Begynder Yoga, af Karen Pallisgaard
5. 5:2 Kuren, af Michael Mosley og Mimi Spencer

Er du mere til selvbiografier, der også tit er rigtig inspirerende, så er disse 5 gode forslag:

1. Open, af Andre Agassi
2. Kick-ass, af Jesper Buch og Mai Bakmand
3. At finde hjem, af Renée Toft Simonsen og Andreas Fugl Thøgersen
4. Maratonkvinden, af Annette Fredskov
5. Dating Kongen, af Morten Wagner

Selvbiografier er også gode til info om et emne du interessere dig for.


Som sagt er der utallige mange bøger om stort set alt. Det er en god måde at få overholdt sit nytårsfortsæt, eller bare få et indblik i den rigtige verden på en spændende måde.


Håber det var brugeligt.

Skrevet af Mathilde

Lidt hurtigt om skudangrebet i Paris

• Det var det satiriske franske magasin Charlie Hebdo.
• Har hjemme i hjertet af Paris
• Magasinet blevet skudangrebet onsdag.
• 12 personer er døde, herunder 2 politifolk
• 11 personer er såret, for 4 af det er det meget alvorligt
• Politiet jagter to formodede gerningsmænd, der er brødre.
• En 3. 18-årig medgerningsmand har meldt sig selv.
• De to hovedmistænkte er  set ved en Avia tankstation ved byen Villers-Cotterêts cirka 80 kilometer nordøst for Paris.
• De hovedmistænkte for angrebet er brødre på 32 og 34 år.
• En af brødrene, Chérif Kouachi, er tidligere dømt for terror.
• Den anden bror, Said Kouachi, har ikke været kriminel,men har været i politiets søgelys længe.