Skolen på Duevej

Skolen på Duevej
Skolen på Duevej

fredag den 19. december 2014

Fortjenstmedaljen.



Efter 40 års tjeneste på Duevej får Kirsten Dangkel overrakt Dronningens fortjenstmedalje i sølv på Borgmesterens kontor.


torsdag den 18. december 2014


Luciaoptoget 2014

Brevduen var ude at tage billeder af Luciaoptoget. Det var tredjeklassernes piger og tre drenge, der gik Luciaoptoget. Meget kønne var de, med deres hvide dragter og fine lys. Og de sang fremragende. De gik i hele 30 min. Godt gået!
Læs mere om Lucia her: 




















Skrevet af: Mona og Marie, 8.a

Nyt fra ledelsen




Igen i år var mange af jer mødt ind til morgenmad i klasserne og blev og hjalp til med at få pyntet op i lokalerne. I skal have stor tak for, at I bruger tid på det og bakker op om skolen på denne måde.

 

Vi skal styrke børns karakterdannelse

I vil få mulighed for at høre Per Schultz Jørgensen holde oplæg onsdag den 25. marts 2015 kl. 17.00–18.30 og få mulighed for at debattere indholdet efterfølgende. Oplægget hedder ”Vi skal styrke børns karakterdannelse”. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Tilmelding sker via Intra efter juleferien efter først til mølle-princippet, da der er et begrænset antal pladser!

 

Indholdet i oplægget er følgende:

”Børn i dag skal være sociale og selvstændige – og kunne tage et ansvar. Det er helt centrale egenskaber for at klare sig i en individualiseret verden. Alt for mange børn og unge magter det ikke, de giver op – og melder sig ud. Men hvordan giver vi børn en sådan ballast med sig – i opdragelsen, i daginstitutionen og i skolen? Et svar peger klart i retning af at styrke børns karakter. Karakterdannelse drejer sig om at give børn en indre målestok – det omfatter en positiv selvopfattelse, moral og ansvarlighed. Og selvstændighed.  Men kan børn lære ansvar? Kan de lære vedholdenhed? Hvad gør vi som forældre – og som professionelle?”

 

Læsemakkerprojekt

I september og oktober måned samarbejdede skolen med Metropol, Institut for skole og læring, omkring et læsemakkerprojekt.

Et læsemakkerprojekt er lærerstuderende, som er læsemakkere for en yngre elev med identificerede  vanskeligheder med at læse og skrive. De ældre makkere er lærerstuderende, som læser valgmodulet ”Læsemakkere – fokus på læsevanskeligheder og særligt tilrettelagt undervisning.”

Målet er, at de deltagende elever udvikler deres læse- og stavestrategier og øger deres læselyst.

Læsemakkerne mødes i 10 uger to gange om ugen i ca. 40 minutter.

Vi havde seks elever fra 2. klassetrin, som deltog i projektet. De seks elever har alle oplevet fremgang i perioden og har været glade for det, og de studerende får et stort fagligt udbytte af projektet.

Som en af de studerende skrev i sin evaluering: ”Jeg føler, de 10 uger har givet hende det skub, som hun havde behov for. Hendes motivation er i top, og så længe hun bare klør på, er jeg sikker på, at hun snart er på samme niveau som resten af klassen både i læsning og stavning”.

Projektet er omkostningsfrit for skolen, og vi agter at byde ind igen til næste år, hvis der er studerende nok, som melder sig.

 

PISA

Skolen på Duevej er udtrukket til at deltage i en PISA-undersøgelse i 2015. I Danmark er 400 skoler eller uddannelsesinstitutioner udtrukket. Som i 2006 er hovedemnet også denne gang naturfag. I 2006 viste resultatet en positiv udvikling for Danmark. Skolen får ikke adgang til resultaterne, og den endelige PISA-rapport kommer ca. 1½ år efter, at testen er gennemført.

Det er nu fjerde gang, vi deltager, og jeg har aldrig helt forstået, hvorfor skolerne ikke kan få deres resultater. Det kunne være med til at give os en større indsigt i egen undervisning.

Én ting er dog sikkert, at det vigtigste for eleverne er at kunne læse, for ellers får man det svært, da opgaverne plejer at være teksttunge, uanset hvad man måler på.

 

Alle elever, der deltager i PISA, skal være født i 1999 og gå i 7. klasse eller derover på det tidspunkt, de tager testen. Der vil i gennemsnit udvælges 28 elever fra hver skole. Antallet af ele­ver, der udtrækkes til undersøgelsen, afhænger bl.a. af skolens størrelse og den etniske sammensætning af elever på skolen.

 

Testperioden strækker sig fra den 16. marts til den 26. april 2015. I slutningen af januar vil de involverede elever få direkte besked fra kontoret om deltagelse og dato for testen.

 

 

Elevrådet

Elevrådet er gået i gang med en fokuseret kampagne om bedre toiletforhold på skolen rettet mod alle elever, da de dårlige toiletforhold er selvforskyldte. Det er nogle ret skræmmende billeder, eleverne har taget i optakten til kampagnen. Elevrådet har fået etableret et vagtkorps af elever, som i de store frikvarterer sikrer, at toiletterne ikke bliver hærget eller efterladt uhumske.

Der er produceret nogle meget kreative slogans som fx ”Stop dig selv før du stopper toilettet”.

I forældre kan hjælpe elevrådet med denne kampagne ved at tale med jeres børn om, hvordan man efterlader et toilet til andre.

 

Den anden kampagne, elevrådet har gang i, er ”Cyklerne ud af gården” og ”Forældrenes cykler ud af cykelstativerne.”

Når der er så få pladser i cykelstativerne, har eleverne svært ved at se, hvorfor forældre, der afleverer børn om morgenen, ikke kan stille deres cykler ude på Fuglebakkevej eller på Duevej. Eleverne mener med rette, at da de jo skal være på skolen hele dagen, må cykelstativerne være forbeholdt dem!

Forældre behøver heller ikke tage cykler med ind til Pyramidebygningen, når man afleverer om morgenen.

 

Elevrådet er i gang med at skrive et brev til politikerne om de manglende cykelstativer på Duevej, som skolen blev lovet for flere år siden.

 

Dejligt med et så engageret elevråd.

 

 

 

Lokalesituationen

Lokalesituationen har været drøftet i Skolebestyrelsen på de seneste møder, og bestyrelsen har fremsendt et brev til Undervisningsudvalget, hvori den beskriver, at skolen – frem til nybygningen står færdig i sommeren 2017 – har brug at få sat pavilloner op allerede inden den 1. maj 2015. Vi håber meget på politisk velvilje, for ellers har vi ikke lokaler nok den 1. maj til at huse alle majbørnene.

Ligeledes har bestyrelsen anmodet om at få en fortsættelse af busordningen i majperioden.

 

Indskrivning til kommende børnehaveklasser

Indskrivning til børnehaveklasserne foregik i november. Indtil videre er 99 børn indskrevet.  Vi har endnu ikke hørt fra alle potentielle skolebegyndere i distriktet, så tallet kan stige yderligere.  Den endelige klassedannelse finder sted i februar 2015, hvor kommunalbestyrelsen beslutter, hvor mange klasser der oprettes i det kommende skoleår. Med 99 børn indskrevet får vi helt sikkert fire børnehaveklasser.

 

Gør en god skole bedre

Vi holder fast i overskriften ”Gør en god skole bedre” for vort arbejde med udviklingen af skolen. Torsdag den 5.3.15 kl. 19.00-21.00 inviterer Skolebestyrelsen kontaktforældrene til møde omkring dette tema. Invitationen kommer ud efter jul, men allerede nu kan du skrive til din kontaktforælder til Skolebestyrelsen, hvis du har vigtige emner, bestyrelsen skal forholde sig til.

 

 

Husk at læse bloggen løbende, for her vil I kunne følge med i, hvad der sker på skolen.

 

 

Tak for opbakningen til skolen.

 

Alle elever, forældre og medarbejdere ønskes en rigtig god, lang juleferie til mandag den 5. januar 2015 - og en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

 

NC

9.a var journalister for en dag

9.a besøgte torsdag d. 11/12 Jyllands Postens Mediarie, hvor de var journalister for en dag. 

Fælles opstart. De fem nyhedskriterier genopfriskes. 
Fælles opstart. Der kigges i aviser og diskuteres forsider.  

Ud og søge informationer til dagens historier. Der skal ringes til kilder. 

Ud og søge informationer til dagens historier. Der skal ringes til kilder. 

Tilbage på redaktionen skal den indsamlede viden opsumeres og sammenfattes. 

Indsamling af informationer. 

Indformationerne sammenfattes. 

Redaktionsmøde. 

Redaktionsmøde. 

Dagens forside diskuteres. 

Ca. 10 min. til deadline! En stor nyhed har lige ryddet forsiden. 


De indsamlede informationer diskuteres. Arbejdet koordineres. 


torsdag den 11. december 2014

Test dig selv: Er du i julestemning?


Er du i julestemning!?

Tag testen og find ud af det!




1. Hvad laver du efter skole?

a)Bager pebernødder eller lign.
b)Slapper af og ser hyggelige film
c)Arbejder forud og laver lektier

2. Hvad synes du er det bedste ved julen?

a)Hele optankningen til juleaften og familie hyggen
b)Hverdagene er mere spændende
c)Gaverne

3. Hvad køber du i julegave til din mor?

a)Jeg hørte hun sagde hun ønskede sig den nye parfume
b)Jeg ved hun mangler en shampoo
c)Nok et gavekort

4. Hvad synes du er det bedste ved juleaften?

a)Den hyggelige stemning og familiens ankomst!
b)Den lækre mad!
c)Når vi får lov til at rive gaverne op!


5. Hvad vil du helst spise juleaften?

a)And eller flæskesteg, det er næsten lige meget mht. de to!
b)Ikke rigtig jul før jeg får and. Flæskesteg er helt forkert.
c)Jeg ville helst have risengrød

6. Hvad synes du mht. juletraditionerne?

a)De er så hyggelige. I min familie har vi rigtig mange og jeg elsker dem!
b)Nogle af dem er lidt kedelige, men det er jo traditioner så det er fint nok.
c)Hader når vi skal ting som rundt om juletræet eller i kirke.

7. Hvad laver du 1. og 2. juledag?

a)Hygger med familien og prøver og nyde det sidste af julen
b)Slapper af og nyder den endelige stilhed efter en hel måned!
c)Glemmer de andre og "leger" bare med mine gaver


Flest a'er:
Den næste julemand!
Du kan ikke blive mere i julestemning! Du er muligvis den kommende julemand, når han går på pension! Hvis der er nogen der elsker julen, så er det dig. Det er godt at du nyder denne højtid sammen med familien og vennerne, men pas på at du ikke glemmer de vigtige ting i hverdagen, såsom lektier og arbejde.

Flest b'er:
Du holder af julen!
Tydeligvis er du vild med julen! Du slapper af og elsker de hyggelige stunder med familien. Du glemmer lidt at nyde HELE julen! Det er godt at du nyder det vigtigste, men du mangler resten af traditionerne, nogle gange er det okay at skippe noget dagligdags-noget for at nyde julen! Husk det!

Flest c'er:
Husk Julen!
Du må ikke glemme denne jul! Alle højtiderne er vigtige og da SPECIELT julen! Julen er nok det hyggeligste tidspunkt på et helt år, som du kan nyde! Husk nu at være sammen med familien og bage pebernødder eller lign. Selvfølgelig er du da sikkert glad for julen, men du er ikke i julestemning...endnu. Prøv og lave en juledag med en ven eller gå ud og køb julegaver.



Skrevet af Mathilde, Savannah og Caroline

LUCIA: Tekst fra religionsfaget.dk
 

På mandag er der Luciaoptog på skolen, derfor har jeg her i indlægget valgt at skrive historien bag Lucia.

 
Luciadagen den 13. december er en særlig dag til minde om en ung kvinde, der døde som martyr i Italien i år 304. I Danmark er dagen nærmest en glad lysfest, men der ligger dramatiske legender bag de smukke traditioner. Luciadag har ikke noget med jul at gøre.

Den historiske Lucia


Det fortælles, at Lucia blev født ind i en velhavende familie i år 283. På den tid var det forbudt at være kristen, men det var Lucias familie alligevel. Hendes far døde, da hun var lille. Hendes mor blev alvorligt syg, og Lucia gav et løfte til Gud. Løftet lød at, hvis moderen blev rask, ville hun give sit liv og sin formue til de fattige og aldrig gifte sig. Desværre var Lucia allerede forlovet med en fornem mand, som ikke var kristen.

Henrettelsen


En historie fortæller, at Lucia rev sine egne smukke øjne ud, for at hendes forlovede skulle hæve forlovelsen. Han gjorde noget meget værre. Han afslørede hendes kristne tro for myndighederne, som derfor ønskede at henrette hende.
Der findes forskellige beretninger om, hvordan det var umuligt at slå hende ihjel. Man hældte bl.a. kogende olie ud over hende og stak hende i halsen med et sværd. Det berørte hende ikke. Hun døde dog til sidst. Ifølge traditionen døde Lucia den 13. december.

Traditioner – Danmark


I Danmark fejres Luciadag først og fremmest med Lucia-optog. Ofte er det skolebørn som ”går lucia” på skolen, på det lokale plejehjem eller i kirken. En Lucia-brud med hvide klæder og en lyskrans i håret fører optoget. Bag hende går brudens terner, og somme tider såkaldte stjernedrenge, med lys i hænderne, mens de synger Lucia-sangen.

Traditioner – udlandet


I Sverige er Lucia-festlighederne meget udbredte. Siden 1600-tallet har man fejret Lucianatten. Gamle myter fortæller nemlig, at i denne nat, som er så mørk og lang, kunne Lucia forveksles med Lucifer. Derfor var det vigtigt at tænde lys og at holde sig vågen. Det gjorde man bl.a. ved at spise særlige Lucia-boller, lussekatter. Lussekatter er hvedeboller bagt med safran, så de får en gylden farve som ild. Lussekatterne er meget udbredte i Sverige.
Mange steder holder man konkurrencer for at finde den smukkeste luciabrud. Skikken med Lucia-optog er kun fra 1928, da en avis i Stockholm kårede Stockholms Lucia.
 
Indlæg af: Sebastian Flemming Lytken Kvist 9.c
Så er det blevet Jul på Duevej.
 Og det skal fejres! i sidste uge, havde hele skolen klippe-klistre dag, og der er mange dekorationer.
her er nogle beretninger fra folk fra skolen:

En pige i 3. klasse synes Julen er dejlig, elsker maden og elsker at få gaver, hun elsker hygge.

En dreng i 4. klasse synes at det er dejligt med ferie og gaver.

En dreng i 7. klasse er glad for ferien og julen, han kan lide at være sammen med sine venner.

En pige i 8. klasse synes julen er god fordi der er god mad og hygge.


Så julen er flyttet ind i alles sind, og det er en glad tid.
God jul til jer alle.

 

Hvad er det bedste ved julen!?

Amalie 3.A

Foto
Synes det bedste ved julen er den lækre mad og de gode gaver!

Ellen 8.C

Foto
Synes hyggen med familien og gaverne er det bedste ved julen!

Christoffer 3.D (til venstre) Kristoffer 3.A (til højre)

Foto
De siger begge at; "Det bedste er gaverne!"

Lene Nors Nielsen (Lærer for 8. klasserne)

Foto
Lene synes det bedste ved julen, er de traditioner, man har omkring højtiden. Det er både, de faste traditioner med familien og de hyggelige julefrokoster med vennerne. Derudover er det hyggeligste det bedste, som at spise æbleskiver i varmen, med familie og venner.

Christian Berg (Lærer for 8. klasserne)

Foto
Han mener helt enkelt, at det bedste er, at julen ligger midt i en ferie. Sådan Christian!

Agnes 8.C

Foto
Synes gaverne er noget af det bedste ved julen. Men det er også alle de lækre godter som f.eks. konfekt, æbleskiver og i Agnes tilfælde kage.

 
 
 
Skrevet af Mathilde, Caroline, Savannah og Anemone

De flotteste juledøre i den store bygning

Her er top 3 af de flotteste juledøre. Der var mange andre skønne døre, og det var jo vildt svært at vælge.
Alle havde pyntet deres døre så utrolig smukt op.

1.

2.

3.



     Skrev af: Mona Ghorbany
Julestemning i pyramiden:
Pigerne vi mødte i 2. klasse troede ikke længere på julemanden, men de fulgte interesseret med i julekalenderen tidsrejsen og Pyrus. De ønskede sig næsten alle sammen det samme, nemlig en Iphone 5 og der var også nogen der ønskede sig en hund.
Pigerne vi mødte fra første klasse ønskede sig blandt andet: biler og sylvanien. De tror på julemanden, og fulgte også med i tidsrejsen og Pyrus. Der var forskellige forestillinger om julemanden kom ned gennem skorstenen eller bare brugte den til et toilet. 
Isabella, Nana og Kim fra første klasse, tror stærkt på Julemanden. De ved godt hvad de ønskede sig, nemlig blandt andet: Tøj og computere. De fulgte som så mange andre børn med i julekalenderne Tidsrejsen og Pyrus.

 


torsdag den 4. december 2014