Sølformørkelse
blev der ikke meget af
Desværre
var der ingen sol fredag formiddag, så eleverne fik ikke set solformørkelsen i
levende live. De måtte nøjes med at mærke, at det blev lidt koldere –og ellers
se fine tv-billeder. De briller, som ikke blev brugt, lægger vi i en kasse og
skriver: ”Må først åbnes i 2142 til den næste solformørkelse”, og ønsker dem
bedre held, end vi havde. Bygningerne skal nok stå til den tid. Til sommer har
de klaret de første 109 år!
Per Schultz
Jørgensen
Onsdag
aften var der mødt 80 -90 forældre op for at høre Per Schultz Jørgensen
fortælle om børns karakterdannelse. Indholdet i oplægget var: ”Børn i dag skal
være sociale og selvstændige – og kunne tage et ansvar. Det er helt centrale
egenskaber for at klare sig i en individualiseret verden. Alt for mange børn og
unge magter det ikke, de giver op – og melder sig ud. Men hvordan giver vi børn
en sådan ballast med sig – i opdragelsen, i daginstitutionen og i skolen? Et
svar peger klart i retning af at styrke børns karakter. Karakterdannelse drejer
sig om at give børn en indre målestok – det omfatter en positiv selvopfattelse,
moral og ansvarlighed. Og selvstændighed. Men kan børn lære ansvar? Kan
de lære vedholdenhed? Hvad gør vi som forældre – og som professionelle?”
Her
fremhævede Per et lille begreb som meget betydningsfuldt i den proces nemlig
”at gå over broen” til barnet, hvilket betyder at spørge ind og være
nærværende. Det tror jeg vi alle sammen kunne lære noget af.
Det
var meget interessant, og vi blev ført vidt omkring. De mange gode pointer kan
I finde i oplægget, som ligger på ForældreIntra.
Der
bliver lavet et lignende arrangement for hele personalegruppen.
Børnehaveklasser
Kommunalbestyrelsen har besluttet at oprette fire
børnehaveklasser til næste år. Alle søskende og tre børn uden for distriktet er
optaget. Det betyder, at der er 104 børn på årgangen og 26 børn i hver klasse.
Kommer der tilflyttere til distriktet, vil det øge klassestørrelsen, og
fraflytning vil mindske den, da det er tallet den 23.3. 2015, som er
skæringsdatoen for antal elever.
Det
lykkedes ikke helt at få privatskolefrekvensen i bund som i indeværende år, da
fire af børnene i distriktet skal i privatskole.
Det er glædeligt, at så mange gerne vil have deres børn til
at gå på skolen.
Pladsen er trang,
men det hjælper lidt
Skolebestyrelsen
har i gennem dette skoleår drøftet lokalekapaciteten og rettet henvendelse til
Undervisningsudvalget og forvaltningen omkring vores mangel på lokaler.
Det
er der i løbet af marts kommet en løsning på, som vil gælde fra 1. maj og til
sommeren 2016.
Der
bliver opstillet to pavilloner i Nordgården, hvor troldene og stensætningen nu står.
Når pavillonerne til sin tid fjernes igen, genetableres området. Hvorvidt det
sker i 2016, eller om pavillonerne får lov til at blive stående, til
nybygningen er færdig i 2017, vides endnu ikke.
De
to lokaler er blevet lovet klar inden 1. maj. Det er endnu ikke afgjort, hvilke
klasser som skal være i pavillonerne, men det er dog sikkert, at det vil være
to klasser fra Pyramiden, som skal flyttes. Det vil give mere lokalekapacitet i
Pyramiden.
Busser i majperioden
Skolen
har igen i år fået bevilget busser fra 1. maj til sommerferien, så vi kan tage
noget af trykket på Pyramiden i skoletiden. Indskolingsklasserne får hermed
mulighed for at tilrettelægge undervisning uden for matriklen. Det er vi rigtigt
glade for.
Møde med kontaktforældre
I
begyndelsen af marts afholdt skolebestyrelsen et møde med kontaktforældrene
bl.a. for at høre deres respons til et nyt udkast til et princip om
forventninger til forældre, hvilket er et krav i folkeskoleloven. Der kom mange
interessante synspunkter tilbage, som bestyrelsen har taget til sig, og inden
sommerferien kommer det endelige bud på nye principper for forventninger til
forældre.
Forældrene
blev ligeledes informeret om ’rigets tilstand’ i forhold til understøttende
undervisning og bevægelse. Her må vi være ærlige og sige, at noget er vi
lykkedes med, og andet er vi ikke kommet i mål med endnu. Vi har brugt
uforholdsmæssigt megen tid på understøttende undervisning i forhold til, hvor
meget det fylder i skoledagen. Det skal vi nok for styr på i forhold til næste
skoleår. Som vi sagde til jer i august: Det er en del af grundtingene i
reformen, som vi skal have styr på i dette skoleår.
Derudover
holdt Lars Juncker et oplæg om læringsmålstyret undervisning, og Hans Nymarsk talte
om, hvordan lektier kan se ud i fremtiden?
For
mig er det helt centralt at afholde disse møder, da det giver os megen
værdifuld information om, hvad der rører sig blandt forældrene, og mange af de
ting, som kommer frem på møderne, bliver også realiseret, så forældrene har
faktisk en stor indflydelse på skolen. Det er nogle af de mest udbytterige
møder, jeg deltager i!
Motivation og samarbejde
– et fælles ansvar
På
baggrund af de ændrede vilkår for medarbejderne og nye
samarbejdskonstellationer mellem lærere og pædagoger har vi i foråret igangsat
et udviklingsprojekt for at få et fælles sprog og en fælles tilgang til
teamsamarbejdet. I projektet indgår der interview med de enkelte medarbejdere,
så derfor vil det først være afsluttet umiddelbart inden sommerferien for alle
årgangsteam. Samarbejdet er i dag blevet endnu mere nødvendigt i forhold til at
kunne håndtere en mere presset hverdag.
Projektet
er styret af eksterne konsulenter, og overordnet er formålet ”I fællesskab at
sætte fokus på dét, der skaber motivation og arbejdsglæde for derved at styrke
teamsamarbejdet - sat i relation til teamets målsætning.”
I
ønskes alle en dejlig påskeferie med besøg af påskeharen, samt dejlig
afslapning på sofaen.
Vi
ses igen tirsdag den 7. april – friske og veludhvilede.
NC