Skolen på Duevej

Skolen på Duevej
Skolen på Duevej

torsdag den 9. april 2015

Tidligere elever på Skolen På Duevej:

Jeg har undersøgt hvordan elever har det efter de er stoppet på Duevej. Jeg syntes at det kunne være interessant at se, hvad man husker når man ikke går her på skolen mere. Majken stoppede i 2010, hvor hun gik ud af 9. klasse. Majken blev student i sommer. Amalie stoppede i 6. klasse, 2012. I dag går hun 9. klasse .

Majken synes at det er lidt svært at sige, hvad hun husker fra Duevej, for hun husker ret mange ting,  men hvis hun skal fremhæve nogle ting, så husker hun hendes sidste skoledag/karameldag, hvor det for første gang i hele hendes tid på Duevej var regnvejr på sidste skoledag. Så i stedet for at være udenfor var de i gymnastiksalen. Men det var en sjov dag alligevel. Hun husker også skolens fødselsdage som meget hyggelige med klassernes boder i gården.  Amalie husker det meste som godt.

Majken mener, der er ikke noget hun specifikt savner fra Duevej, men det er nok fordi hun har oplevet mange ting siden hun gik ud og er kommet videre i mit liv. ”Det ville være lidt mærkeligt, hvis jeg savnede at gå i folkeskolen. Jeg kan da godt savne den lille lektiemængde, selvom jeg synes, at det var meget dengang”, siger Majken. Amalie savner mest dem fra hendes klasse, men der var ikke særligt meget andet, som har hængt fast.

Majken synes, at hun generelt mødte mange rigtigt dygtige og motiverede lærere på Duevej, og Duevej har givet hende et grundlag for videre uddannelse. Hvis Majken skulle sige noget dårligt, ville det nok være, at hun ikke havde så meget til fælles med de andre elever i hendes klasse, men hun havde til gengæld nogle gode venner i hendes parallelklasse.  Amalie synes ikke det faglige niveau var særligt højt. Hun synes det var en god skole, men den udfyldte bare ikke hendes faglige behov.


Generelt kan man vist godt sige Duevej har fået sat sit præg på hver person, der er trådt ud af Skolen på Duevej. Om det så er i 9. Klasse eller i en mindre klasse. Duevej er fyldt med gode traditioner, som man kun må håbe fortsætter, så de næste generationer kan nyde godt af dem.  

- Skrevet af Malin 9.c, Skolen på Duevej

Ingen kommentarer:

Send en kommentar