Skolen på Duevej

Skolen på Duevej
Skolen på Duevej

torsdag den 6. november 2014

2.-klasserne har får undervisning i Byhaven

Undervisning i Byhaven. Læs mere om Byhaven her

Sidst i oktober var 2. klasserne på arbejde i vores nye grønne klasseværelse for enden af Fuglebakkevej. Victor fra Creative Roots tog imod os i Byhaven, som vi kalder stedet. Hver klasse skulle plante en kasse til med hvidløg og krydderurter.

Victor viste og fortalte, hvordan plantekasserne er designet, så de kan rense regnvand, og ved hjælp af solcelle-energi kan være selvvandende.
Desuden lærte vi at bygge selvvandings-systemer, som kan bruges til at holde liv i krydderurterne hjemme i køkkenet. Vi har to stående i klassen – de er fremstillet af genbrugsmaterialer og er nemme at bygge.

Nu glæder vi os til se, hvornår hvidløgene spirer og håber, at alle der kigger forbi passer godt på haven.

Her viser Victor, hvordan plantekasse er bygget op. I bunden ligger småsten og grus som renser regnvandet. Det virker, fik vi at se på den gennemsigtige model Victor havde ved siden af. Vi prøvede at hælde beskidt vand igennem og det blev meget renere.





Så skulle vi plante krydderurter og hvidløg. Hvidløget skal deles i ”fed”, den tørre skal pilles af og så skal feddet sættes i jorden med den spidse ende opad.





Her er vi i gang med at bygge selvvandings-potter til purløg og persille. Vi brugte plastikflasker, syltetøjsglas og karklude.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar